- Der er noget ved appelsiner. Oh min viv, de minder mig om din hud!
- Åh min kære husbond, der er noget ved dine klichéfyldte billeder, der trigger min indre engel…
- Hil dig, min kære hustru! Når jeg tænker på halvflade fodbolde, to styks, for at være nøjagtig, ja så tænker jeg på din popo…
- Mand, oh mand! Din stomachus matcher jo netop billedet på en fladtrykt basketball…
- Ska’ vi så knalde?
- Ja, det ka’ vi godt.

Åh ja, det var tider - dengang man kunne gå i spagat. Ok, ret skal være ret, det har jeg nu aldrig kunnet, men man må bemærke sig, at jeg i det mindste har tænkt tanken. Nu.

Er der egentlig stadig liv i blogosfæren? Kommer man ikke videre, over det og får virkelige relationer i den virkelige verden? Vel, det er sket for mig, og det har bibragt uendelig glæde. Desværre har disse relationer været en anelse ustabile - måske fordi det er mennesker, jeg har stiftet bekendtskab med under mine indlæggelser. Men tænk sig, jeg har haft en kvindelig ven i over to år nu, som jeg traf under en indlæggelse. Lige for tiden reagerer hun ikke på sin telefon, hvilket jeg ikke kan forstå.

Jeg havde også en anden ven, som jeg spillede guitar sammen med hver lørdag i et års tid. En dag skrev han til mig, at han var blevet deprimeret, og siden da, har han været umulig at få fat i. Jeg nyder stadig at lytte til hans sange ind i mellem, da han var en virkelig dygtig skriver af slagsen. Men der har blot været stilhed når jeg har forsøgt at kontakte ham.

Ingen af disse venskaber har haft nogen konflikt, tro mig, jeg kender konflikter når jeg støder på dem… Nej, jeg har ærlig talt ikke haft en konflikt i flere år nu, og det føles rigtig godt.

Hører jeg aldrig fra nogen af dem igen, ønsker jeg dem alt det bedste. Jeg ved - og har vel hele tiden vidst det, at virkelige relationer er saltet på det brød, vi kalder livet. Ok, det var muligvis en ret ringe metafor. Kle-bager.

- Det’ Pia K!
- Hej Pia K, det’ Gaffel!
- Hej Gaffel, hva’ vil du?
- Hvis jeg siger “bom”, hva’ si’r du så?
- Bom-bom-bom… Bum-bummelum!
- Guitar og tromm’?
- Ja! Det kommer inde fra naboen - sk.. jeg mener møg-irriterende!
- Hva’ gør du så?
- Jeg har fældet ligusterhækken uden at spørge!
- Hva’ gør du så?
- Så sætter jeg en bom op!
- ?!

Jeg kom hjem fra påskeferie, og ringede til en ven, der muligvis ikke har det så let med engelsk som jeg troede. Hun fortalte mig nemlig glad, at hun lige havde været på “flu-market” i Dragør, hvor hun havde anskaffet sig en kaffemaskine til 100 kr.

Jeg blev forsikret, at hun ikke havde fået en “flu” - engelsk for influenza med hjem gratis oven i, og korrigerede hernæst blidt, at det nok var et flea-market hun havde været på.

Hun var enig.

Kager Søren Pen!

Jaj vel gåt optas som Dansker!

Jaj er bare let i tvivl om hvem jaj ska vær lissom?

Skal jaj vær lissom Johnny Hansen i Greve?

Skal jaj vær lissom Søren Kraråp i Politik?

Skal jaj vær lissom Pia Kjærsgår i Politik?

Skal jaj vær lissom Birde Røn i Politik?

Skal jaj vær lissom Jønke?

Skal jaj vær lissom daj?

Svar udbedes, kager Søren Pen.

Tak.

Blå septemberhimmel

Jeg kan huske du havde herpes
- somme tider

Blå septemberhimmel

Dit temperament var også rødhåret

Blå septemberhimmel

Faktisk var du ret køn

Jeg tog ud for at besøge min kæreste, N., der er indlagt på hospitalet stadigvæk.

Hun var lagt i remme. Hun er blevet udvist af vores land, der ikke vil give hende et humanitært ophold. Hun sendes tilbage til Tajikistan, hvor hun er fra. Ambassaden i Rusland har skrevet tilbage, at man sagtens og gratis kan behandle hendes skizofreni i hendes hjemland. Jeg tillader mig at tvivle på, at det er sandt.

N. har ingen personlige papirer, dem har hun mistet tidligere i sit sygdomsforløb. Hun har spurgt om jeg vil gifte mig med hende, men det kan ikke lade sig gøre, når man ikke har opholdstilladelse, og når man ikke har personlige papirer.

Hun bad mig gå, og ikke komme tilbage. Hun kæmpede for at slippe sine arme fri af bælterne. Hun er fixeret på ryggen i sin seng. For to dage siden talte vi sammen, og hun virkede deprimeret, men var oppegående og til at slå et smil af.

Jeg vil tage forbi dagligt, og se om hun får det bedre. Når lægerne vurderer at hun er færdigbehandlet vil hun sandsynligvis hurtigt blive sendt tilbage.

Det trøster mig, at der er en familie hjemme. Men hun virkede desperat.

Jeg tænker ikke så meget på mine egne følelser i denne situation, for hun har det langt værre end jeg.

Jeg købte et telefonkort til hende, så hun kan få ringet hjem, når hun kan få adgang til sin telefon igen.

Jeg har kendt N. i et års tid efterhånden. Jeg vil aldrig glemme hende. Det kan hun bare ikke bruge til noget.

Jeg skylder vel lige at skrive, at det går udmærket. Der sker selvfølgelig ting og sager i mit liv, og hos de, jeg har relationer med. Jeg har egentlig bare ikke rigtig noget på hjerte mere, sådan i skrivende forstand, så bloggen får lov at ligge død hen.

Hils omkring.

- Det’ Klima(kterie) Connie Hedetur
- Nå, ka’ I holde varmen?
- Nej vi står i køkulturelite foran Bella Center!
- Får du snakket med nogle kloge hoveder?
- Jaaa, nu må vi vente og se, det drejer sig mest om tiktaktik for tiden.
- Hva’ vil du sige til Obama, når han kommer til byen?
- Yes we can-can! Men kun på tomandshånd.
- Pøj-pøj!
- Tak-tak!